Nova Scotia Duck Tolling Retriever Jagtprøve med tolling Svelanda / Sverige den 06.09.2003
Til tollerjagtprøve i Skåne
Lørdag den 6. september 2003 var der inviteret til tollerjagtprøve i nærheden af Svedala i den syd-østlige del af Skåne.
Jeg ankom ved 9 tiden om morgenen spændt på at se, hvad en tollerjagtprøve var for noget.
Prøvearealet lå særdeles smukt ved kanten af en stor sø. Her blev jeg og Anna modtaget af Anette Björgell, Kennel Vildanden, hun skulle være sekretær for dagens dommer Erik Björne fra SSRK. Erik er en meget velanset markprøvedommer for de øvrige retrievere. Han viste dagen igennem tydeligt, at han kunne abstrahere fra de sædvanlige retrieverprøver og dømme tollerjagtprøven med stor forståelse for de forskelle, som er mellem vore tollere og de andre retrievere.
Hvad er så en tollerjagtprøve?
Prøven er i Sverige opdelt i unghundeklasse, begynderklasse, åbenklasse og endelig en eliteklasse. Prøven stiger i sværhedsgrad, og der kommer flere momenter med, alt efter hvor høj klasse det er.
Unghundeklassen og begynderklassen er helt identisk, og der bruges kun andefugle til apportering i disse klasser.
Første opgave er tolling: Hente og bringe en lille kastet genstand således at hunden kan ses af de tænkte ænder ude på søen.
Først gælder det for hund og fører om at komme ned til søbredden bag det opsatte skjul. Hunden skal følge sin fører uden line. Alt skal ske så stille som muligt, helst kun med få håndtegn, allerhøjst et lille sagte signal fra fløjten.
Når hund og fører er fremme ved skjulet, skal de forholde sig helt stille, se det første billede.
Herefter skal hunden begynde at tolle på dommerens kommando. Det kan foregå således: Dommeren beder om 3 tollerapporteringer til den ene side af skjulet, efterfulgt af en perioden med ro, hvor føreren lader som om, hun spejder efter ænder ude på søen, for herefter igen at optage tollingen med et antal tollerapporteringer efter dommerens ønske. Dette gentages flere gange, indtil dommeren har set nok. Der skal være absolut ro mellem de små serier af tollerapporteringer. Hunden skal vise, at den kan samarbejde med sin fører. Den må ikke løbe rundt og fjolle, bade eller lignende. Herefter placeres hunden bag skjulet, således at den kan se ud over vandet. Der kastes en and i vandet med samtidig afgivelse af skud. Hunden må ikke apportere før føreren giver lov.
Føreren må nu rejse sig fra skjulet, og anden apporteres. Derefter kastes endnu en markering, men denne gang lidt længere væk og i lidt dække.
Anden skal helst afleveres til førerens hånd uden at smides. Der bør ikke komme nogen gøen eller piben fra hunden. Alligevel var der en del hunde, som peb utålmodigt under denne del af prøven.
Hundeførerne fra tollerseminaret husker sikkert denne opgave, der blev trænet lørdag og afprøvet søndag.
Herefter bevægede hund og fører sig op på en skovsti, hvor der blev kastet en markering med en and, og der blev igen skudt. Hunden skal sidde roligt og markere nedslagstedet, som i disse klasser skal være helt synligt. På dommerens signal apporteres fuglen, som skal bæres hjem til føreren uden nogen tyggen eller gnasken, ej heller må den lægges på jorden.
Når denne opgave er gennemført, skal hunden udføre et "frit søg".
Hundeføreren får udpeget et område på ca. 40 x 50 meter. I dette område er der udlagt fem ænder, som skal apporteres. Hunden skal på kommando søge området igennem og vise, at den forstår at bruge sin næse og udnytte vinden.
Her lægges vægt på, at hunden udfører et selvstændigt søg, udnytter vinden og får søgt hele området af. Hundeføreren skal sørge for, at hunden bliver sendt frem i søget på en sådan måde, at den får mulighed for at udnytte vinden. Hundeføreren skal også sørge for, at hunden ikke forlader området. Her er det igen meget vigtigt, at hund og fører samarbejder.
Når hunden er færdig med sine opgaver, giver dommeren en mundtlig kritik, som senere efter prø-vens afslutning, bliver udleveret i skriftlig form.
Det var de to lette klasser. Herefter gik vi over til åbenklasse:
Vildtet bestod af ænder på vand og landmarkeringer, frit søg med ænder og krager samt dirigering på vildkanin. I åbenklasse skal der udføres mindst 5 serier tollingsapportet til hver side med længere pauser imellem serierne.
Tollingen foregik på samme sted, som i de to første klasser, men kravet til ro og samarbejde var en hel del større. Der blev tollet i små etaper med total ro imellem, og kommandoer så ubetydelige som muligt.
Efter tollingforløbet blev hunden igen placeret ved kanten af skjulet. Der blev kastet en dobbelt-markering, længere og sværere end i de lette klasser.
Da dobbeltmarkeringen var gennemført, gik skytten fulgt af hund og fører et lille stykke langs sø-bredden, som her var helt dækket af siv. Skytten afgav skud ud over søen, hvorefter hunden blev kaldt frem til en åbning i sivene, hvorfra den skulle dirigeres ud bag to områder med åkander, hvor der var udlagt en and. Afstanden var mindst 30 - 40 meter, og opgaven blev sværere af, at hunden først skulle et pænt stykke ud på søen, før den kunne blive dirigeret om bag åkanderne. Det var en meget svær opgave, og på dagen kunne ingen af de afprøvede hunde klare den, men flere viste sig dog rimelig dirigerbare på vand.
Efter dette kom turen til en landmarkering. Denne gang var der længere ud til fuglen, og nedslags-stedet var ikke helt så synligt. Her havde kun en hund lidt besvær, den blev helt blindet af solen, da markeringen blev kastet.
Så var det videre til det frie søg, som nu var med både ænder og krager. Her var der hunde som ab-solut ikke kunne "finde" kragerne, de undgik behændigt at komme i nærheden af dem. I åbenklasse er det en stor fejl ikke at apportere alt vildt. Der blev vist fortræffeligt arbejde af flere af de fremfør-te hunde. Dog var der en tendens til, at de hunde, der viste en god tolling, var mindre gode til det frie søg og omvendt.
Da alt vildtet var hjemme, gik man videre til en landdirigering. Hunden skulle sendes ud langs og forbi det frie søg, her var placeret en kanin. Der var ca. 50 meter derud. Denne opgave så ikke ud til at volde problemer.
Så kunne dommeren give kritik og præmiering.
Da alle hundene var igennem prøven, samledes hunde, førere, alle hjælpere og tilskuere på parke-ringspladsen, hvor dommeren udleverede de skriftlige kritikker med en yderligere kommentar samt præmiering.
Prøvens bedste hund og dagens eneste med 1. præmie blev:
Vildandens Krica af Nortchi
(Nordwart Canadian Rödräv
af Vildandens Drottning af Snickjaz)
Erik Björne fremhævede, at specielt tollingen var vigtig for ham og ikke kun arbejdet efter skuddet, som er det, der normalt afprøves på retrieverprøver. Det er jo det, der adskiller tolleren fra de andre jagthunde. Erik Björne udtalte, at tolleren er en hund, som arbejder såvel før skuddet som efter skuddet, hvilket ikke er tilfældet for de øvrige retrievere.
Således sluttede en herlig oplevelse på jagtprøve med tolleren i Skåne. En dag jeg ikke vil glemme. Jeg ser frem til, at vi hurtigst muligt får disse prøver til Danmark. Jeg vil i hvert fald gøre mit til det.
December 2004: Vi har fået tollerjagtprøven til Danmark, den først uofficielle tollerjagtprøver blev afholdt i Sorø i september måned. Nu mangler vi at denne prøveform bliver offiviel i DanmarK.
